Historie
Bjarne Larsen
Historiske Perioder
Indtil 500
500-1500
1500-1900
Efter 1900
HistorieUndervisning
Historieundervisningen behandler de begivenheder, dagligdags og sensationelle, som gennem tiderne er foregået mellem mennesker og deres omgivelser, og hvordan de har påvirket menneskets levevilkår gennem tiden, samt hvordan fortiden er blevet og bliver brugt af mennesker.
Den Fortidige Virkelighed
Faget historie har blikket rettet mod fortiden, men ikke kun den fjerne fortid. For alt, hvad der ikke er nutid eller fremtid er fortid. Fortid er altså også, hvad der er sket inden for de sidste år, måneder, uger, dage og timer.
Men ikke alle dele af den fortidige virkelighed falder inden for historikernes emneområde.
Historikerne beskæftiger sig først og fremmest med menneskets liv og forhold til naturgrundlaget samt dets rolle i samfundet (i de fleste historiske fremstillinger indgår tydelige samfundsstørrelser som stater, partier, erhver, sociale grupper, institutioner mv.).
Historikerne har blikket rettet mod det studerede emnes placering i tid og sted og søger at sætte emnet i sammenhæng med forhold, der ligger forud for, samtidig med og efter det studerede forhold.
Historikerne beskæftiger sig med forholds udvikling over et tidsforløb og hvordan tolkningen af den historiske udvikling bliver brugt og er med til at skabe den enkeltes identitet og bevidsthed.
Historie er videnskaben om samfundets faktiske udvikling. Men også de idéer (ideologier) som påvirker menneskets syn på sig selv og dets omverden, og dermed den enkeltes holdninger og handlinger er en del af historien. Historie er både et humanvidenskabeligt (humanistisk) og samfundsvidenskabeligt fag.
Historie i Gymnasiet (stx)
Historiefagets kernestof er centrale begivenheder, perioder og udviklingslinjer i såvel Danmarks, Europas og verdens historie.
Undervisningen i historie skal tage udgangspunkt i grundskolens faglige niveau, Undervisningen skal i fortrinsvis organiseres i 8-15 forløb med udgangspunkt i fagets kernestof og supplerende stof, og relateres til eller tage udgangspunkt i elevernes egen samtid.
Hovedsigtet med nogle forløb er at skabe overblik, mens det for andre er fordybelse, og tilrettelægges så forskellige aspekter af historisk og kulturel forandring belyses. Forløbene skal tilsammen dække de tidsafsnit som kernestoffer er opdelt i.
Undervisningen tilretteslægges således, at der er en klar faglig progression:
- problemstillinger
- metodiske krav, herunder indragelse af forskellilge materialetyper
- anvendelse af faglige begreber
- evne til præcis og nuanceret mundtlig og skriftlig formidling
Progressionen skal sikre elevernes studieforberedende skrivekompetance, almendannelse og kvalificering af deres historiske bevidsthed.
Udadvendte aktiviteter som ekskursioner, feltarbejde, samarbejde med museer, mm. skal være repræsenteret i undervisningen.
I slutningen af 1.g udarbejdes en dansk-historieopgave i forlængelse af et forløb i samspil med dansk. I forløbet lægges vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdighederne og relevante metoder i fagene. Forløbet skal have et omfang af minimum 10 timer i hvert fag. Dank-historieopgaven indgår i en mundtlig evaluering af den afleverede opgave.
I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Kernestoffet
Historiefagets kernestof er opdelt i nedenstående fire perioder. Der skal indgå mindst ét forløb med hovedvægten på hver af de fire perioder:
- Indtil 500
- 500-1500
- 1500-1900
- Efter 1900
Forløbene skal tilrettelægges så mindst to forløb tager udgangspunkt i Danmarks historie, og mindst ét forløb tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Historiefagets faglige mål kan ikke opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene, men skal også suppleres med stof, hvor der arbejdes med andre historiske temaer og fordybelse i udvalgte emner.
Det supplerende stof skal sammen med kernestoffet medvirke til opfyldelse af de faglige mål gennem fordybelse i udvalgte emner.
Omfanget af det faglige stof skal svare til 500-700 sider.
Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.
Kernestoffet i histore er:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser (herunder Danmarks) nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Formål
Historiefaget skal give dig viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie.
Historiefaget skal udvikle din historiske viden, bevidsthed og identitet, så du bedre bliver i stand til at nå en forståelse af den komplekse verden vi lever i.
Historiefaget skal give dig redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætte dig i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og historiebrug, som du møder i og uden for gymnasiet. Samtidig skal arbejdet med historisk materiale opøve dine kritisk-analystiske og kreative evner.
Historiefaget handler om hvordan mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og natur fra oldtiden til i dag. Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske udvikling har efterladt sig, og hvorledes tolkningen af historien bliver brugt.
Historie er både et humanvidenskabeligt (humanistisk) og samfundsvidenskabeligt fag.
Faglige Mål
De faglige mål i historieundervisning er, at du skal kunne:
Redegøre for centrale udviklingsjinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne.
Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtis samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde dig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
Reflektere over, hvordan indsigt i historien kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til nutiden.
Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
De faglige mål skal opnås gennem arbejdet med historiefagets kernestof (se Forløb) som er centrale begivenheder, perioder og udviklingslinjer i såvel Danmarks, Europas og verdens historie. Herudover skal der suppleres med stof fra andre historiske temaer og fordybelse i udvalgte emner.
Udviklingslinjer
Ifølge læreplanen for faget drejer historie sig om, hvorledes mennesker har levet sammen og forholdt sig til samfund og naturgrundlag indtil i dag. Det er hensigten, at historiefaget skal udvikle din viden, bevidsthed og identitet, samt fremme din forståelse af den komplekse verden vi lever i.
Du skal således opnå indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdens historie, samt have indsigt i både din egen kulturbaggrund og andre kulturer, så du bliver i stand til at forstå og dermed kunne påvirke dine egne livsmuligheder
Du skal gennem bearbejdning af forskelligt materiale tolke fortiden, så du bedre kan forstå vores komplekse nutid og gøre dig forestilling om fremtiden.
Overordnet kan det slås fast, at du i historieundervisningen skal behandle de vigtigste faser/hovedtræk i Danmarks historie, Europas historie og verdens historie. Herunder inddrage de vigtigste politiske og økonomiske samfundsformer, samt de skiftende sociale strukturer og kulturmønstre, der har præget udviklingen i Europa og den vestlige civilisation. Specielt skal der arbejdes med de vigtigste brud/ændringer i samfundsudviklingen og deres betydning for menneskets vilkår og verdensbillede.
